puslebord

Okay, så du har købt dit puslebord til hjemmet, men hvor kan du nu stille det op bedst? Det korte svar til, hvor i boligen puslekommoden kan stilles, er ”alle steder”!

Når det er sagt, så er der naturligvis værelser og rum, hvor det giver mere mening for dig at have et puslebord stående end andre. I denne artikel ser vi nærmere på de mange spændende muligheder, du har, for at indrette de forskellige værelser i hjemmet med dit nyindkøbte puslebord.

Indret hjemmets badeværelse eller børneværelse med et puslebord

For mange folk så er det bedste sted at have puslebordet stående inde i badeværelset eller på børneværelset.

Der er nemlig flere fordele ved at stille puslebordet op i badeværelset fremfor i resten af boligens rum. Den største fordel ved at benytte badeværelset til formålet er, at der er tæt adgang til vandhanen og dermed rindende vand. Derved bliver det meget nemmere at vaske barnet ordentligt. Man slipper således for at skulle transportere rent og snavset vand mellem hjemmets forskellige rum.

Samtidig er det en stor fordel at være tæt på WC’et, hvis barnet virkelig har lavet ”store problemer i bleen”… eller udover hele badeværelset! Derved kan man nemt hælde bleens indhold direkte ud i toilettet. Samtidig er badeværelset en hel del nemmere at gøre rent end hjemmets andre værelser. Hvis pladsen er trang i boligens badeværelse, kan du med fordel investere i et væghængt puslebord til at montere på væggen. Dette er et puslebord, som hænger på væggen og som kan klappes ned og lukkes i efter behov.

Det andet oplagte valg at placere puslebordet er selvfølgelig inde på børneværelset. Fordelen ved at stille møblet her er, at det er tæt på dér, hvor barnet sover. I tilfælde af at der skal skiftes ble midt om natten, er det derfor en fordel, at det sker i børneværelset. Her kan du med fordel indrette værelset således, at der er en natlampe tæt ved puslebordet, så dit barn ikke vågner, når du skifter ham eller hende om natten.

Hvor kan du ellers stille puslebordet i hjemmet?

Et puslebord eller en puslekommode er jo dybest set et møbel. Derfor kan det i princippet stilles op andre steder i hjemmet end badeværelset eller børneværelset. Ideelt set stilles møblet op dér, hvor det giver bedst mening, og hvor pladsen er til det. Du kan altid finde inspiration til indretningen og brugen af din puslekommode her.

I nogle hjem er det ikke et uvant syn at se puslekommoden stillet op i dagligstuen. Hvis familien tilbringer mest tid i stuen, så giver det jo også mening, at møblet stilles op her. Ulempen ved at have bordet i dagligstuen er så, at du derved kommer længere væk fra rindende vand. Dette er dog ikke så stort et problem, at det ikke kan løses forholdsvist nemt. Du kan jo blot have et lille hovedhalefad stående på puslekommoden med frisk vand klar til brug inde i opholdsstuen!

Endelig kunne hjemmets køkken være et sted for dig at stille puslekommoden. Naturligvis er ulempen ved dette, at du risikerer, at gå på kompromis med hygiejnen. Igen afhænger den gode placering af møblet i hjemmet dog af forholdene i det enkelte hjem.

Måske køkkenet og spisestuen er skønne, lyse og store lokaler med masser af solskin og udkig til haven? I så fald kan det være, at det faktisk er hér, I bruger jeres kvalitetstid med baby. Det kan endda være, at køkkenet er så stort, at der ikke er risiko for, at puslekommoden og de snavsede bleer kommer i kontakt med køkkenbord og madvarer. I disse tilfælde kan det så give fin mening at have puslekommoden stående i køkkenet!

For at opsummere, så er det en klar fordel, hvis puslebordet stilles op med adgang til rindende vand på badeværelset. I mange hjem er der dog mange ting, som kan tale for at stille møblet op et andet sted i boligen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.